Pflegepersonaluntergrenzen-Verordnung:
Hvad klinikker skal vide

Hvad er Pflegepersonaluntergrenzen-Verordnung?

Den tyske Pflegepersonaluntergrenzen-Verordnung (PpUGV) (bekendtgørelse om mindstebemandingsgrænser for plejepersonale) fastsætter på grundlag af § 137i SGB V, hvor mange patienter en plejemedarbejder maksimalt må passe pr. vagt på bestemte, særligt plejeintensive afdelinger - de såkaldte plejeintensive områder. Den har gældt siden 2019 og er siden blevet udvidet med flere områder ad flere omgange. Målet er at forhindre mangel på plejepersonale dér, hvor det er farligst for patienterne.

Bekendtgørelsen gælder for hospitaler - ikke hjemmeplejen eller plejehjem (mere om det nedenfor).

Hvilke afdelinger er plejeintensive områder?

Blandt de aktuelt omfattede plejeintensive områder er blandt andet:

• Intensivmedicin (voksne)
• Kardiologi
• Traumatologi
• Almen kirurgi
• Intern medicin
• Neurologi, herunder neurologiske slagtilfældeenheder (stroke units)
• Geriatri
• Hjertekirurgi
• Pædiatri og pædiatrisk intensivmedicin

For psykiatri og psykosomatik gælder ikke PpUGV, men et eget regelsæt: Personalausstattung Psychiatrie und Psychosomatik-Richtlinie (PPP-RL) (retningslinje for personalenormering inden for psykiatri og psykosomatik) fra Gemeinsamer Bundesausschuss (det tyske fælles forbundsudvalg). Begge regelsæt forfølger samme mål - en minimumsbemanding med plejepersonale - men adskiller sig i detaljerne og i beregningsmetoden.

Hvordan beregnes mindstebemandingsgrænserne?

For hvert plejeintensivt område er der fastsat et maksimalt forhold mellem plejepersonale og patienter pr. vagt - opdelt i dag- og nattevagt. Hvis antallet af patienter, der skal plejes pr. plejemedarbejder, overstiger denne værdi, foreligger der en underskridelse af mindstegrænsen.

Hvad sker der, hvis mindstebemandingsgrænsen underskrides?

Hospitaler skal kvartalsvis indberette overholdelsen af mindstebemandingsgrænserne til sygekasserne. Underskrides en grænse gentagne gange, risikerer man honorarnedsættelser - i yderste konsekvens kan en berørt afdeling lukkes for yderligere indlæggelser, indtil der igen er tilstrækkeligt personale til rådighed. For klinikken betyder det ikke kun en økonomisk, men også en organisatorisk risiko: Den, der ikke løbende har overblik over bemandingen, opdager ofte først en truende underskridelse, når vagtplanen allerede er offentliggjort.

Og hvad gælder for plejehjem?

PpUGV gælder udtrykkeligt for hospitaler. For den stationære ældrepleje findes der en egen personalenormeringsmetode efter § 113c SGB XI (blandt andet den såkaldte PeBeM-metode), som regner efter andre kriterier. Den, der har begge dele i drift - fx en klinikafdeling og et tilknyttet plejehjem -, bør betragte kravene separat for hver enhed.

Sådan hjælper Presio med overholdelsen

I Presio kan der for hver afdeling gemmes et Bemandingskrav pr. vagt - uanset om det er et eget krav eller et lovpligtigt krav som PpUGV eller PPP-RL. Bemandingslinjen i vagtplanen viser derefter for hver dag og hver vagt på ét blik, om kravet er opfyldt - på et splitsekund, i stedet for først ved månedsafslutningen, når man kigger i statistikken. På den måde opdages en truende underskridelse, før planen offentliggøres, og ikke først bagefter.

Stamdata og vagter behøver ikke vedligeholdes to gange: Hvis I ønsker det, opsætter vi en grænseflade til jeres hospitalsinformationssystem (KIS), hvorigennem disse data kan importeres automatisk.